Alkohol - ambulant rådgivning og behandling

 

Vi tilbyder ambulant rådgivning og behandling til borgere over 18 år samt støtte og inddragelse af pårørende og samarbejdspartnere om alle typer af problemer med alkohol.

 

Borgere tilbydes afklarende samtaler, rådgivning og behandling. Der udredes og evt. visiteres til relevant behandlingstilbud.

 

Afrusning og abstinensbehandling foregår i samarbejde med TrinHorsens lægekonsulent.

Efter aftale med den enkelte borger samarbejder TrinHorsens med relevante parter om den enkelte borgers sagsforløb.

 

Pårørende og børn tilbydes at medvirke som en del af behandlingen. Se information nedenfor.

 

Se informationsfolder HER


TrinHorsens

 

 

Infomation til pårørende

 

Vi ønsker, at du som pårørende får den bedst mulige information om tilbud og støttemuligheder.Kontaktmuligheder til bruger- og pårørendeforeninger og lignende kan fås ved henvendelse i TrinHorsens.

 

Pårørende er en vigtig støtte

 

Pårørende til personer med alkoholmisbrug vil ofte være i en vanskelig situation. Forholdet til et familiemedlem med alkoholproblemer kan være fyldt med konflikter og perioder med isolation. Måske oplever pårørende skyldfølelse og afmagt forårsaget eller forstærket af deres familiemedlems alkoholmisbrug. Pårørende kan ofte være den eneste sociale kontakt og samtidig en vigtig kilde til forandring.

 

Pårørende har brug for hjælp

 

Pårørende har ofte brug for viden om muligheder for professionel og frivillig hjælp. Det er vigtigt med viden om, hvad rådgivning og behandling går ud på og hvad det betyder for rollen som pårørende. Ligeledes kan pårørende have brug for hjælp til at kunne forholde sig til de forandringer der kan ske, når et familiemedlem modtager behandling. I TrinHorsens kan du få yderligere oplysninger om dine muligheder.

 

Hent vejledning her:

 

Vejledende serviceniveau for Horsens Kommunes behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter sundhedslovens § 141

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt

 

Alkoholambulatorium

Sønderbrogade 48

8700 Horsens

Hovednummer, tlf: 76291480,

Fax: 75617073

E-mail: lene@horsens.dk 
(Skriv til Lene Madsen)

 

Leder: Mette Hvidberg-Hansen

 

 

Åbningstider:
Mandag ...... 8.00 - 16.00
Tirsdag ...... 8.00 - 15.00
Onsdag ...... 8.00 - 15.00
Torsdag ...... 8.00 - 17.00
Fredag ...... 8.00 - 14.00
Antabus udlevering:
Mandag ...... 8.30 - 10.00
  & 12.30 - 13.00
   . &. 15.00 - 15.45
Tirsdag ...... 8.30 - 10.00
  & 12.30 - 13.00
Onsdag ...... 8.30 - 10.00
  & 12.30 - 13.00
Torsdag ...... 8.30 - 10.00
  & 12.30 - 13.00
  & 16.00 - 16.45
Fredag ...... 8.30 - 10.00
  & 12.30 - 13.45

 

 

 

Center for Socialt Udsatte - CSU